• FRI FRAGT FRA 600,-

  • 1-2 DAGES LEV.

 

DE PERFEKTE BUKSER


Mange af Robells bukser med stretch er syet i det lækreste bengalinstof, men hvad er bengalin egentlig?

Læs med her, hvor vi hjælper dig med at blive klogere på det fantastiske materiale bengalin, og hvorfor du bliver nødt til at eje et par bengalinbukser. 

BENGALIN

Bengalin er et velkendt stretchmateriale inden for tekstilbranchen i dag, men hvor kommer det fra? 

Bengalin stammer fra 1800-tallets Indien, hvor det blev vævet med en særlig teknik bestående af kraftige tråde på tværs samt tyndere og tættere tråde på langs. Dette resulterer i en tydelig tekstur i bengalinstoffet. I tillæg sørger den særlige væveteknik for, at bengalinen bliver utrolig slidstærk.

Hos Robell anvender vi markedets bedste kvalitet af bengalin, hvorfor vores bukser til kvinder er langtidsholdbare og uden tråde, der springer.


Stretch

Der er rigtig meget stretch i bengalin, hvorfor stoffet gør sig yderst godt til netop bukser til kvinder, hvor bukserne skal sidde tæt ind til kroppen men samtidig kunne give sig ved bevægelse.

Du kan derfor uden problemer foretage dig alle hverdagens gøremål i vores bengalinbukser uden nogen begrænsninger, da vores styles strækker sig og tilpasser sig kroppen og passer perfekt til din figur.

 

Viskose

Vores Robell bukser i bengalin indeholder 72% viskose, hvilket betyder, at bukserne stort set er krølfrie. Du behøver derfor hverken at stryge eller dampe dem, for at de bliver pæne – du kan blot hænge dem til tørre efter en vask, og så er de så gode som nye.

Derudover sikrer den høje kvalitet af viskose i vores bengalinstof, at du ikke får mærker i bukserne, fx efter dine knæ, hvis du har siddet ned længe, hvorfor dine bukser med stretch holder sig pæne længe.

I tillæg får vores bukser til kvinder et flot fald pga. viskosen.

Fordele ved bengalin

Bengalin er et tyndt og enormt let materiale, som gør vores damebukser særdeles behagelige at have på.

Pga. viskosen er bengalinstoffet både blødt og smidigt, så det føles super dejligt mod huden.

En anden fordel ved bengalin er, at det har en lav varmeledningsevne, hvorfor vores bukser har en let kølende effekt på varme sommerdage og en let varmende effekt på de koldere dage.

 

Høj komfort

Der findes intet værre end bukser, der strammer, skarver eller gnaver. Det har vi gjort noget ved. Og du behøver ikke gå på kompromis med hverken pasform eller mode - hos Robell kombinerer vi begge dele.

Vi ved godt, at lynlåse, knapper og lommer kan være generende og evt. gnave mod kroppen i løbet af dagen, så derfor har vi fjernet alle disse forstyrrende elementer fra vores bengalinbukser.
I stedet har vi designet vores styles med snydegylp og snydelommer foran, så du stadig får fornemmelsen og udtrykket af et par moderigtige bukser.
Enkelte af vores modeller har dog rigtige baglommer, som er fastsyet uden generende knapper.

For at sikre den gode pasform har vores kvindebukser elastik i taljen, så de tilpasser sig din figur og sidder, som de skal - hele dagen.

Et væld af muligheder

Med Robells bengalinbukser har vi tænkt på alle kropsforme, bukselængder og -farver, så der også er en model, der passer lige præcis dig helt perfekt.

Vores tre pasforme

  • "ROSE" har en skinny fit pasform og er den mest smalle og tætsiddende model, vi har. Rose sidder til fra talje til ankel og har ligeledes en tætsiddende benåbning. Rose har snydegylp og snydeforlommer men ingen baglommer.
  • "BELLA" har en slim fit pasform og sidder til ved hofter og lår. Bella har lige ben og en smal benåbning. Bella har snydegylp, snydeforlommer og som oftest rigtige baglommer.
  • "MARIE" har også en slim fit pasform, men modsat Bella har Marie plads til mere fylde omkring hofter, lår, numse og mave. Marie har helt lige ben og en regulær benåbning. Marie har snydegylp men ingen forlommer eller baglommer.
    Marie er en anelse stor i størrelsen, så vi anbefaler at gå en str. ned ved bestilling af Marie-bukser.

Robells damebukser i bengalin kommer i seks forskellige længder alt efter sæson, som er 40 cm, 55 cm, 65 cm, 68 cm, 73 cm og 78 cm. Således kan vi imødekomme alle kvinders behov og ønsker.

Ud over de forskellige pasforme og længder kan du også finde vores bengalinbukser i mange forskellige farvevarianter lige fra de helt lyse toner til de mørkere nuancer. Derfor er der altid en perfekt farve til enhver anledning.

De perfekte bukser

Kort sagt er Robells bengalinbukser de perfekte bukser til kvinder, der ønsker at leve et uforstyrret liv uden at gå på kompromis med hverken høj komfort, pasform eller mode.

For Robells bukser med stretch er så behagelige, at du næsten glemmer, du har dem på.

 

Prøv bare

Det er nemt at bestille dine nye Robell bengalinbukser her på vores webshop. Vi afsender dine nye damebukser inden for 1-3 hverdage, og hvis du, mod forventning, alligevel ikke synes, bukserne er noget for dig, så sender du dem blot retur til os - det er ganske gratis!

 

 

KØB BENGALIN HER

keyboard_arrow_up